Fredag d. 21. december 1956
Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg glæder mig sådan til at skulle hjem til jul i morgen.
I lærerboligen på Frederiksberg går familiens to yngste medlemmer meget op i julen. Jørgen og Kirsten har fået hver deres julekalender, og hver låge er sirligt blevet åbnet hver morgen, hvor et fint billede har gemt sig bag. I år er kalenderne ekstra fine købekalendere smukt dekorerede med sølvglimmer. Så flotte har jeg endnu ikke set nogle af reklamejulekalenderne, som uddeles gratis i en del af de lokale butikker.
Jeg har sammen med børnene klippet og flettet julehjerter og -stjerner, klippet Bramming kravlenisser ud og pyntet op i lejligheden. Det sidste pynt skal dog først op lige inden juleaften i anledningen af, at juletræet skal hentes og pyntes.
Sammen med Fru Nielsen har børnene og jeg desuden haft travlt med at fremstille brunkager, pebernødder, finskbrød, jødekager, vaniljekranse og klejner, så kagedåserne har været fyldt op til jul.
Jeg har også været med familien Nielsen inde og se den nye Lille Per-film: ‘Julebal i Nisseland’, som havde premiere i november. Det var en hjertevarm og hyggelig film, og julestemningen steg som følge heraf til helt nye højder. Efterfølgende tog vi på konditori og drak varm kakao med flødeskum. Episoden mindede mig om, hvordan jeg hver jul som barn var med min familie inde og se Nøddebo Præstegård i biografen, hvilket var en skøn juletradition.
Jørgen og Kirsten har også haft travlt med at bladre sig igennem jule- og vinterkataloget fra Daells Varehus, og der er næsten ikke det stykke legetøj fra kataloget, som nu ikke står på deres ønskelister. En dag tog Fru Nielsen og jeg børnene med ind til varehuset, så de kunne opleve den enestående juleudsmykning, som forretningen i udstillingsvinduerne hvert år præsterer. Mange af byens andre butikker har også flotte vinduesudstillinger, men intet slår alligevel udsmykningen hos Daells Varehus. Så dér stod vi blandt mange andre børn og familier og iagttog de store hjørnevinduer ud til Storkespringvandet. Der var det mest formidable julelandskab med nisser, der kunne bevæge sig, og som havde travlt med at forberede sig til julen. Der var også et flot juletog, som kørte rundt, og som især Jørgen var meget optaget af.
Besøg i Århus
Ud over julehygge har min december bestået af arbejde og studenterkursus, men jeg fik heldigvis også planlagt en lille tur til Århus, så jeg kunne besøge Erik. Gensynsglæden var stor, da Erik modtog mig på Århus Banegård. Vi tog en bus til universitetet, da Erik bor i et kollegium midt den dejlige universitetspark. Han viste mig rundt i parken, og efterfølgende fik vi varmen i kollegiekøkkenet, hvor vi drak kaffe med de øvrige beboere, som var studerende fra forskellige fakulteter; humaniora, jura, medicin og økonomi. Det var interessant at få et indblik i de forskellige faggrene, og der virkede til at være et positivt og frugtbart miljø på kollegiet.
Jeg så også Eriks værelse, hvor vi fik hygget os og slappet af, inden vi om aftenen skulle i Århus Teater for at se forestillingen: ‘Vi venter på Godot’ af Samuel Beckett. Efter forestillingen blev jeg hentet af min storebror, som jeg skulle overnatte hos. Forholdet til Erik er jo dog endnu så nyt, at vi må vente med at sove sammen lidt endnu. Længslen efter at blive hos Erik i Århus sad jeg dog med hele turen i bil til Silkeborg. Han kommer dog og besøger mig i Vildbjerg 2. juledag, hvor der er julebal på hotellet, og det glæder jeg mig ubeskriveligt til.
Hjem til jul
I morgen tager jeg sammen med min lillebror Ole den lange tur hjem til Jylland. Først skal vi med tog, så med færge, så med endnu et tog og til sidst kan vi stå af ved Vildbjerg Station og gå de sidste skridt hjem til vores forældres hus. Det bliver dejligt at tage turen hjem til jul sammen med Ole, så turen ikke føles så lang. Så kan jeg også få fulgt op på, hvad der sker i hans liv. Jeg har vist forsømt mine storesøsterforpligtelser lidt på det sidste, men Ole virker nu til at have det meget godt med sin rok og rul og faste slæng af kammerater, så jeg er egentlig ikke bekymret for hans velbefindende.
Lige siden min barndom har vi holdt juleaften hos min mormor og morfar på landet. Det skal vi også i år, og ud over mine forældre, søskende og deres børn så deltager også min moster, onkel og kusine.
Hos min mormor og morfar har julemåneden altid været præget af mange forberedelser op til selve julen. Som lille husker jeg, hvordan julegrisen skulle slagtes. Så kom der en hjemmeslagter, som stod for selve slagtningen og grovparteringen. Det var ikke et rart syn, så hvis jeg var tilstede på gården den dag, gemte jeg mig i køkkenet. Grisens blod blev brugt til blodpølse, og der blev udskåret flæskestege, hakket fars og lavet medisterpølse i lange baner. Jeg husker, hvordan jeg flere gange har hjulpet min mormor med at fremstille medisterpølse. Derefter blev en del af udskæringerne saltet ned i saltkar, så det kunne holde sig. Flæsestegene blev nedfrosset i det lokale frysehus, hvor mine bedsteforældre havde et rum. Så hentede vi stegen, når vi skulle bruge den blandt andet til julemiddagen.
Jeg erindrer desuden, hvordan min morfar gjorde meget ud af, at gårdens øvrige dyr skulle have det godt til jul. Inden han kunne gå ind til juleaften, blev dyrene blandt andet fodret ekstra godt. Stalden blev gjort fin, der blev fejet grundigt og strøet sand i midtergangen. Så måtte vi andre tålmodigt vente på ham, indtil han var færdig. Det tog en frygtelig tid, syntes vi dengang.
Vores jul i år kommer til at forløbe nogenlunde, som den plejer. Lillejuleaften tager vi ud til min mormor og morfar og hjælper med at pynte juletræet med glaskugler, kræmmerhuse, små fugle, engle, stjerner, flettede hjerter, dannebrogsflag og en stjerne på toppen. Juleaftensdag skal mange af de praktiske gøremål på gården og i køkkenet ordnes, inden vi kan tage til julegudstjeneste. Min mor og storesøster bliver hjemme og forbereder det sidste til julemiddagen, så vi kan spise, når vi hjemvendt fra kirken. Traditionen tro skal vi også i år have flæskesteg til hovedret (fra dette års julegris) og risalamande til dessert.
Når vi er færdige med den store opvask, venter vi i spænding på at måtte komme ind i stuen til juletræet. Morfar tager sig som regel god tid om at få tændt alle lysene i træet, og når døren endelig går op, begejstres vi alle af det smukke syn. Vi synger så mange salmer, vi kan, medens vi højtidligt går rundt om det flotte træ. Derefter skal gaverne åbnes, og vi voksne nyder en kop kaffe og nogle stykker konfekt.
1. og 2. juledag skal vi være sammen med henholdsvis min mors og min fars familie. Om aftenen 2. juledag skal jeg desuden som tidligere nævnt til julebal på hotellet, hvor Erik også vil deltage. Han har nemlig fået mulighed for at låne en bil til Vildbjerg, og det bliver vel nok julens højdepunkt for mig!
3. juledag tager jeg måske med mine storesøskende og deres børn ind til juletræsfest, så børnene kan se det store juletræ, synge og lege med de andre børn samt få en godtepose med søde sager og en appelsin. Den eksotiske frugt er fortsat en udsøgt mangelvare, og hvis eksemplaret, som nevøen eller niecen får, er for surt, kan vi putte en sukkerknald i.
Det var min lille juleberetning for i år.
Jeg håber, at De får en rigtig glædelig jul med Deres nærmeste.
Med venlig hilsen
Anna
