Undervisning

Hvorfor arbejde med 1950’erne i sin undervisning med unge?

Identifikation og fascination:

Det er oplagt og relevant at arbejde med 1950‘erne med sine unge elever, da mange unge mennesker dels finder historiske fortællinger om 1950‘erne spændende, og dels fordi nutidens unge  kan spejle deres egen verden i 1950‘ernes unges og opdage forskelle og ligheder, hvilket kan udvikle deres historiebevidsthed.

For mange unge fremstår 1950‘erne både fremmedartet, eksotisk og hjemligt autentisk. Det kan for dem forekomme som en stabil, overskuelig, nærværende og rodfæstet tid, som står i kontrast til nutidens digitaliserede og globaliserede verden med hastige forandringer og omstillinger. De kan dog også erfare ligheder f.eks. i form af påvirkningsprocesser fra USA. 

Blandt nogle unge i dag er der desuden en retrofascination af 1950‘erne, hvor f.eks. tidens musik, mode, make-up, dans og design dyrkes. Selvom nutidens forestillinger om 50‘erne ofte ligger langt fra virkelighedens 50‘ere, kan vi bruge fascinationen som en krog til at fange de unges interesse, hvilket kan være et effektivt udgangspunkt for undervisningen. 

Nuancering af historien om 1950‘erne og dets betydning for nutidens samfund:

Det er vigtigt, at nutidens elever får en mere nuanceret forståelse af 1950‘erne og erfarer, at der skete vigtige begivenheder i dette årti, som prægede eftertiden.

Ud over de romantiserede og nostalgiske forestillinger om 1950‘erne så betragtes årtiet ofte som en lidt grå og kedelig mellemtid mellem de dramatiske begivenheder omkring 2. verdenskrig og 68‘ernes ny- og opbrud. Fordommen om 50‘erne er ofte, at det var et passivt årti præget af konservatisme, moralisme, konformitet og undertrykkelse, og det er en fremstilling, som ofte reproduceres i populære medier. Problemet er, at det er en forenklet fremstilling af et langt mere komplekst årti. 1950‘erne var blandt andet præget af store politiske forandringer både herhjemme og storpolitisk. F.eks. blev en vigtig grundsten i velfærdsstaten, folkepensionen, vedtaget og indført i 50‘erne. Der skete også i løbet af årtiet en stigende demokratisering af uddannelserne herhjemme, idet man fra politisk side søgte at afhjælpe, at økonomi og social status skulle hindre unge i at tage en videregående uddannelse. Tiden var på det storpolitiske plan præget af et voldsomt oprustningskapløb inkluderende kernevåben samt raket- og rumkapløb mellem de to stormagter USA og Sovjetunionen. Det bipolære verdensbillede og de ideologiske spændinger blev afspejlet i det danske samfund, hvor der både herskede amerikanisering, antiamerikanisering, modernitetskritik, antimilitarisme og antikommunisme. 

Op gennem 1950‘erne blev det danske samfund mere ‘moderne’, de første fjernsyn rykkede ind i stuerne, husmødrene kunne efter amerikansk forbillede begynde at handle ind i supermarkeder med selvbetjening, og husholdningen blev lettet med nye maskiner. Generelt kom der flere især amerikanske produkter ind på det danske marked, som især blev populære blandt tidens unge. Mange unge dyrkede amerikanske film, idoler, musik, mode, og nogle tog amerikanske danse som jive og rock’n’roll til sig og brugte jargoner og slangudtryk fra det engelske sprog. 1950‘erne var derfor langtfra blot præget af konservatisme og inerti. Ved at arbejde med 1950‘erne kan eleverne dermed forhåbentlig få en mere nuanceret forståelse for årtiet som præget af forskellige holdninger, debatter og forandringer, som prægede eftertiden og i sidste instans satte aftryk på nutidens samfund.

Hvordan kan man bruge bloggen i sin undervisning?

Man kan bruge bloggen og de tilhørende sociale medier (Instagram, Facebook og Youtube) i sin undervisning som en måde at levendegøre årtiet overfor eleverne. Med bloggen skabes der et personligt narrativ, der zoomes ind på et enkeltindivid, hvormed historierne om 1950‘erne bliver mere nærværende, konkrete og vedkommende. I mødet med den personlige skildring kan eleverne forhåbentlig spejle sig i historierne og relatere dem til deres eget liv, hvilket styrker deres historiebevidsthed. Dermed kan denne type formidling engagere og inspirere eleverne på en anden måde end ved læsning af traditionelle historiske kilder og oversigtlitteratur, og det kan være aktuelt i en tid, hvor mange unge finder historiefaget ‘kedeligt’. 

Skønt begivenhederne og de omstændigheder, der beskrives, er realistiske og bygger på et grundigt historisk research-arbejde, er der i sidste instans tale om en fiktiv person, og derfor kan bloggen og de sociale medier selvfølgelig ikke stå alene. De kan imidlertid være et væsentligt supplement i forhold til udviklingen af elevernes historiebevidsthed. Jeg anbefaler derfor, at man supplerer med historiske kilder, hvor eleverne kan arbejde med historisk metode. Hvis du som underviser mangler inspiration til historisk kildemateriale eller overblikstekster, er du velkommen til at kontakte mig.

Idébank over emner og temaer man kan arbejde med

Jeg giver her nogle idéer til emner og undertemaer, man kan arbejde med i sin undervisning i 1950‘erne.

Hvis du som underviser mangler inspiration til relevant kildemateriale samt overblikstekster, der vedrører ovenstående emner og temaer, er du velkommen til at kontakte mig.

Læringsmål

Undervisning i 1950‘erne kan understøtte faglige mål og kernestof indenfor en lang række fag. Nedenfor er oplistet nogle af de faglige mål og det kernestof, som vedrører fagene Historie og Samfundsfag. Man kan dog også arbejde med 1950‘erne i fag som: Dansk, Engelsk, Billedkunst, Idræt, Musik og formentlig også flere. Det er desuden et emne, hvis kompleksitet kan belyses i et samarbejde med forskellige fags viden, teorier og metoder, hvorfor det også egner sig i tværfaglige forløb. 

Historie:

• Eleverne kan redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. 
• Eleverne kan formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid. 
• Eleverne kan analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden. 
• Eleverne kan reflektere over mennesker som historieskabte og historieskabende. 
• Eleverne kan opnå viden om ideologiernes kamp i det 20. århundrede. 
• Eleverne kan opnå viden om velfærdsstatens udvikling. 

Samfundsfag:

• Eleverne kan sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre. 
• Eleverne kan arbejde med sociologi herunder identitetsdannelse og socialisation, massemedier og politisk meningsdannelse, social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring. 
• Eleverne kan arbejde med politik herunder politiske grundholdninger og politiske skillelinjer samt magt- og demokratiopfattelser nationalt og globalt. 
• Eleverne kan arbejde med økonomi bl.a. i form af velfærdsprincipper. 
• Eleverne kan arbejde med international politik herunder internationale konflikter samt globalisering og samfundsudvikling.