Lørdag d. 6. oktober 1956
Der er gennem den seneste måneds tid blevet skrevet meget i dagbladene om det nye amerikanske fænomen rock’n’roll, som både dækker over en dansestil og en musikgenre. Rock’n’roll blev f.eks. i Berlingske Aftenavis d. 8 september sammenlignet med en epidemi, man ikke kan standse, og de definerede musikken som en: ‘narkotika i musikform’, der ‘pisker følelserne i vejret’. Senere på måneden d. 17. september blev rock’n’roll i BT sammenlignet med vikingernes bersærkergang, når de gik amok og gav sig hen i en eksplosiv aktivitet foranlediget af druk. Der berettes om musikorgier og unge mennesker i ekstase. Senest har vi også kunnet læse om voldsomme optøjer i England herunder sammenstød mellem politistyrker og unge mennesker i kølvandet på fremvisningen af den amerikanske film: Rock Around the Clock. Denne film er blevet meget populær blandt unge mennesker i udlandet. I filmen skulle rokke og rulle-musikken være selve omdrejningspunktet, idet man følger rock’n’roll-bandet Bill Haley and His Comets og dets vej til succes. Der skulle i filmen desuden vises talrige eksempler på rock’n’roll-dansen. I dagbladene er der uenighed om, hvorvidt filmen, dens musik og dans direkte fremkalder ødelæggelseslyst og galskab, eller om den blot er den tilfældige anledning til ballade. For som nogle journalister påpeger, vil der jo altid være en lille gruppe mennesker, der ser en enhver anledning til at skabe røre i andedammen ved særlige lejligheder. En del ældre mennesker mener dog, at der er en sammenhæng, og de finder det foruroligende, at en sådan ifølge dem primitiv musikform og dans kan have en så uheldig indflydelse på store dele af ungdommen. De frygter dårlig moral, kaos og opbrud i det såkaldt naturlige forhold mellem mænd og kvinder.
Alle disse beskrivelser af rock’n’roll har i løbet af sensommeren gjort mig meget nysgerrig på at høre musikken. Desværre kan vi endnu ikke i Danmark se filmen Rock Around the Clock pga. den amerikanske filmblokade. Man kan heller ikke købe importerede amerikanske grammofonplader med rock’n’roll hos radioforhandlerne, og i radioen afspiller de naturligvis ikke den slags musik. Så hvis man skal høre musikken, skal man enten rejse til Sverige for at købe importerede amerikanske grammofonplader eller kende nogen, som kan importere pladerne direkte fra USA. Min lillebror Ole har haft mulighed for det sidste. Han har gennem en kammerat, der har familie i USA, erhvervet sig nogle af disse originale amerikanske plader til en ikke ubetydelig sum penge. Det var derfor gennem Ole, jeg blev introduceret til rock’n’roll-musikken for et par uger siden. Han afspillede bl.a.: ‘Rock Around the Clock’ og ‘Shake, Rattle and Roll’ af Bill Haley and his Comets samt Elvis Presley med numrene: ’Heartbreak Hotel’ og ‘Hound Dog’ på sin rejsegrammofon. Ole er blevet meget fascineret af denne nye musikgenre med dets store vægt på rytmen, som gør det svært at sidde stille, og jeg må sige, at jeg godt kan forstå ham. Jeg har faktisk aldrig i mit liv hørt noget lignende!
Ifølge Ole er det helt store nye navn inden for rock’n’roll i USA netop denne 21-årige Elvis Presley, der for et par år siden var lastbilchauffør men nu tjener over 100.000 dollars om året og er USAs største eksportvare. Denne unge, sorthårede herre har aldrig lært at synge eller spille guitar men kan som selvlært samle fyldte sale overalt i USA. Der tales direkte om en ‘Presley-feber’, som har ramt teenagere og får dem til at rive sig i håret, le, græde og dåne, når de hører ham synge og ser ham svinge hofterne. Ole er blevet temmelig opslugt af Elvis Presley og er begyndt at bruge vældige mængder brylcreme for at sætte den såkaldte anderumpefrisure som idolet.
Der er virkelig sket meget med Ole, siden han i august flyttede til København. På trods af meget lange dage med arbejde på lærepladsen om dagen og undervisning på teknisk skole om aftenen, tager han ofte hen på en af ungdomsklubberne f.eks. PUK (Politiets Ungdomsklub) på Vesterbro efter aftenundervisningen. Han og kammeraterne hænger ud i klubbernes kaffebarer med øl, sodavand, te, kaffe og bagværk til lave priser, mens de spiller forskellige spil, ja det er nærmest ligesom de unge engelske ‘gentlemen’ i deres klubber. Om lørdagen går han til bal på Børge Kisbyes Danseskole i Kødbyen, og her har han gennem nogen tid forsøgt at lære at danse jitterbug, jive og den nye rock’n’roll-dans. Det er netop denne Børge Kisbye, der har stået for det første store danske rock’n’roll-arrangement i KB-hallen, som løb af stablen i foregårs (d. 4. oktober). Ole var blandt de 4000 tilskuere, som var mødt op på Frederiksberg for at se tyve danseres opvisning af forbudte danse gennem tiden afsluttende med rock’n’roll-dansen. Til opvisningen medvirkede desuden fire rock-orkestre, to svenske og to danske. Særlig markant skulle rokke- og rullesangeren Ib Jensen have været (Ole siger, at han til dagligt arbejder som murer).
Arrangementet endte dog i gadeuroligheder, som vi siden er blevet informeret om i dagblade og radio. Hændelserne har endnu engang skabt hovedrysten blandt ældre over ungdommen og rokke og rulle-musikken. Jeg valgte i går aftes at cykle forbi Ole for at høre hans udlægning af sagen, og han fortalte mig, at det slet ikke hang sådan sammen, som det var blevet fremstillet i mange dagblade. Ifølge ham havde arrangementet foregået fredeligt og desuden været enestående med en livlig og festlig stemning, men da han og de andre tilskuere var på vej hjem fra arrangementet, lød der pludselig kanonslag på Peter Bangs Vej, mens en projektør blev tændt, og det skabte angst og uro i folkemængden. Nogle af hans kammerater havde erfaret, at det var en filmfotograf, der havde bestukket nogle unge i mængden til at iværksætte tumult, samtidig med at han selv oppe fra et træ tændte for sin projektør. Tilsyneladende er dagbladene i dag kommet frem til samme udlægning. De har sågar fundet frem til, at det var filmfotografen Ole Neesgård, der på vegne af det amerikanske fjernsynsselskab: ‘Telenews’ skulle have betalt fire unge mennesker hver 10 kr. for at skabe uro samtidig med, at han tændte sin projektør. Filmfotografen havde af det amerikanske selskab fået til opgave at vise, hvorledes danske unge tog imod rock’n’roll, og nu kunne han med disse dramatiske billeder tjene gode penge for at få sit show vist i amerikansk fjernsyn. Nu er han dog blevet politianmeldt for sin centrale andel i postyret. Af frygt for yderligere optøjer har politiet nu forbudt de tre rock’n’roll-arrangementer, der skulle have fundet sted i KB-hallen i morgen, og det er Ole og kammeraterne godt trætte af. Jeg kan sagtens forstå ham, men jeg er også lidt usikker på, hvordan de kommende arrangementer ville have forløbet, nu hvor der er skabt denne ærgerlige sammenhæng mellem rock’n’roll og gadeuroligheder. Det er dog ærgerligt, for umiddelbart har balladen, som jeg ser det, ikke direkte noget med musikken og dansen at gøre.
I forhold til mit eget liv så går alt fint på Studenterkurset og på arbejde. Jeg var i forrige weekend til høstfest på Studenterkurset, som var arrangeret af elevbestyrelsen. Her garanterede to jazzbands god musik hele aftenen (rock’n’roll-musikken er ikke så udbredt i vores studenterkredse).
Ellers ser jeg meget frem til at skulle se Erik fra Århus om nogle uger, hvor han med en kammerat skal til København. Jeg er lidt nervøs for, hvordan det bliver, for selvom vi gennem brevudveksling har korresponderet ivrigt sammen, så er det efterhånden lang tid siden, vi så hinanden i Jylland. Jeg glæder mig dog meget til at se ham igen og vise ham rundt i København.
Jeg ønsker Dem en god aften.
Med venlig hilsen
Anna