Søndag d. 4. marts 1956
I går skulle Inge og jeg på jazzklub, og jeg havde hele ugen set frem til det. Da vi var til Studenterkursets fastelavnsbal for to uger siden, blev vi inviteret på jazzklub af min medkursist Svend og hans kammerat Jens, som begge havde været med til at starte klubben op.
Jeg følte, at det forud for aftenen var tiltrængt at pleje min hud og mit legeme lidt. I dagligdagen har jeg ikke meget tid til den slags, men det er nu vigtigt for mig at fremstå ren og velsoigneret.
Inden gårdsdagens latinundervisning lavede jeg derfor morgengymnastik, hvilket var en dejlig start på dagen. Da latinundervisningen var færdig kl. 12, tog jeg direkte hen på badeanstalten. Da jeg kom hjem, var det tid til at rense og pleje mit ansigt. Det var rart for en gangs skyld at have tid til at pleje mig selv lidt.
De kan nedenfor se min rutine til at fjerne ujævnheder, rengøre porerne og gøre huden klar og sund.
Inden jeg skulle mødes med Inge, forberedte jeg mig lidt til den kommende uges undervisning.
Inge og jeg mødtes med Svend og Jens kl. 20 foran jazzklubben. Her fortalte de, at man ikke på forhånd behøvede at have kendskab til jazz’en for at kunne deltage. Klubben var udelukkende startet op med det formål at sprede kendskabet til jazz’en, og i løbet af året ville de afholde forskellige causerier om de mest fremtrædende jazzkunstnere. Aftenens causeri omhandlede selveste Louis Armstrong.
Det var utrolig interessant at høre om jazz’ens konge, og der var en hyggelig stemning i salen, som tilmed var fikst udsmykket. Efter causeriet var der jam-session, hvor forskellige musikere spillede sammen. Der var intet mindre end strålende soli fra musiktribunen. Vi talte en del med Svend og Jens, og sidstnævnte fik et godt øje til Inge, som blev inviteret ud på dansegulvet et utal af gange. Hun tilkastede ham også en del opmuntrende blikke. Jeg var også selv på dansegulvet, da det var svært at undgå at blive smittet af den sprudlende vitalitet, der udgik fra orkestret. I jazz lever man virkelig i hver eneste tone og rytme, man giver sig hen og bliver deltager i musikken. På en måde får musikken én til at glemme alle sorger.
Jens insisterede efterfølgende på, at han ville følge Inge hjem. Jeg syntes, det var en dårlig idé. Vores forældre har ikke talt om andet, end at vi skal passe på mandfolkene, men Inge forsikrede mig om, at Jens bare fulgte hende hjem. Svend insisterede herefter på at følge mig hjem, hvilket jeg indviligede i, da jeg var utryg ved at gå igennem Københavns gader alene om natten. Jeg tog afsked med Svend foran hoveddøren ved midnatstid og var noget så træt, da jeg lagde mig i seng. Det var en helt igennem fin aften!
I dag har jeg sovet helt til kl. 9, og det var dejligt at være veludhvilet. Jeg mødtes med Inge kl. 12, hvor vi gik en tur i Kongens Have. Her fortalte hun, hvordan Jens havde givet hende et kys i porten og havde inviteret hende på en kop kaffe i næste uge. Det er såmænd dejligt for Inge, at hun er blevet forelsket, men hun skal stadigvæk passe på, at hun ikke kommer galt afsted.
Jeg vil forsøge at komme i seng i ordentlig tid, så jeg kan være frisk til begyndelsen af en ny uge i morgen.
Godaften!