Søndag d. 12. februar 1956
“Boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade?”. Et slag, to slag, tre slag… Fnis. Flere dask på dynen. Jeg åbnede øjnene, og de to spilopmagere var i en ekstase af latter og krigerisk dans, som de hoppede rundt med deres fastelavnsris, mens de sang. Det var næsten ligesom juleaften for Jørgen og Kirsten, så meget havde de glædet sig til denne dag – Fastelavnssøndag!
Fatelavnsrisene fremstillede vi sammen i går eftermiddags. Efter min Latinundervisning tog jeg dem med ud og samlede små grene. Jeg havde købt noget fint silkepapir i forskellige farver, som vi klippede frynser i og samlede til kvaster. Derudover tegnede og klippede vi kattefigurer og masker ud i pap, som kunne fæstnes til riset. Jeg havde også lovet dem, at jeg som det første i dag ville tage dem med til bageren og købe . Efter jeg var blevet ‘riset op’ i morges, tog vi derfor til bageren, og imedens forberedte deres mor, Fru Nielsen, morgenkaffen.
Fru Nielsen har i løbet af ugen haft travlt med at fremstille kostumer til børnene. Især har Jørgens kostume krævet en del arbejde, da hans store ønske i år har været at komme udklædt som viking. Han har derfor fået syet et fint kostume af et sækkelærred, og Hr. Nielsen har som tilbehør købt ham en fin vikingehjelm (De ved den slags med horn i siderne), et skjold og et sværd i den lokale legetøjsforetning. Kirsten skulle klædes ud som en prinsesse, og Fru Nielsen har derfor syet en fin kjole til hende af en af fruens aflagte kjoler.
Ved middagstid skulle de ned i gården og slå katten af tønden. I gården var der hængt to tønder op; én tønde til de store børn og én til de små. Det var en kold omgang, men heldigvis var de fleste af børnene klædt fornuftigt på. Et par af de små piger græd dog over iskolde fingre – de små stakler!
Efter tøndeslagning var der forskellige selskabslege herunder ‘bide til bolle’, hvor børnene skulle forsøge at spise ophængte boller uden brug af deres hænder. Jeg kom til at tænke på fastelavnsfejringerne i min egen barndom i 30‘erne og starten af 40‘erne, og jeg blev helt nostalgisk. Efter tøndeslagningen gik vi op i lejligheden og drak varm kakao og spiste fastelavnsboller. I morgen er det fastelavnsmandag, og her skal Jørgen og nabodrengene ud med raslebøssen og synge. Det glæder han sig gevaldigt til.
Studenterkurset afholder på lørdag Fastelavnsbal, og jeg har spurgt min barndomsveninde Inge (hende som også i sommers flyttede til København), om hun vil med. Det ser jeg meget frem til!
Jeg er netop blevet færdig med forberedelserne til morgendagens historieundervisning og sidder nu med en kop te på mit værelse og reflekterer lidt over det emne, vi skal arbejde med. Vi skal arbejde med begrebet: ‘Fritid’. Fritid forstået som tid man selv kan disponere over. Historisk set har fritid været et gode, der har fulgt med de priviligerede klasser. Overklassen har gennem historien ikke behøvet at arbejde for føden og har som følge deraf haft fri tid til f.eks. at gå på jagt, feste, spille spil osv. Fritiden er i vor tid heldigvis voksende over en bred kam, hvilket er herligt! Personligt er min fritid for øjeblikket dog ikke tilnærmelsesvis lige så stor som mine jævnaldrendes inden for andre erhverv. Hvis jeg imidlertid fik mere fritid, ville jeg læse flere aviser, overvære foredrag, høre flere radiodiskussioner om aktuelle problemer og i det hele taget holde mig mere opdateret omkring samfundsforholdene. Jeg ville gå mere i teatret, på jazzklub og på danserestaurant – for der skulle også være tid til at more sig lidt. På nuværende tidspunkt skal jeg imidlertid i gang med at forberede aftensmad. Vi skal have fyldte, grønne peberfrugter med grovhakket fars, løg, hvidløg og krydderier. Det er en opskrift, jeg har fået af Inge, og den skulle være vældig sund.
Godaften!