Jeg hedder Anna Bech Jacobsen og studerer til daglig på Akademisk Studenterkursus i København på nysproglig linie. Jeg kommer oprindeligt fra den lille stationsby Vildbjerg i midtjylland men flyttede til hovedstaden i august for at forfølge min drøm om at blive student.
Jeg har altid vidst, at jeg ville have en uddannelse, så jeg kunne forsørge mig selv. Jeg synes, at vi skal væk fra den gamle ordning med, at manden forsørger kvinden, for så længe vi kvinder ligger under på det erhvervsmæssige område og næsten ingen rolle spiller, kommer vi ikke videre med hensyn til virkelig indflydelse på samfundets almene anliggender. For mig er det vigtigt, at jeg kan være fri og økonomisk selvstændig, og derfor er mit mål i livet ikke kun at finde en mand, blive gift og være husmoder.
Mine forældre bakkede langt fra op om min beslutning om at flytte. De havde hørt alle disse forfærdelige historier om den såkaldte københavnske ungdoms moralske krise. Det var historierne om unge kriminelle mænd, piger, der var blevet ledt ud i et skamløst liv, og hvordan de alle drev om på gaderne om aftenen, hang på gadehjørner og i danserestauranter. Min mor gentog flere gange historien om genboens niece, Norma, som forlod sin plads i huset og tog på eventyr i storbyen med det resultat, at hun blev mærket for hele livet og sank til bunds i social og moralsk henseende. Alle disse rygter forargede mine forældre i en sådan grad, at de nægtede at slippe mig løs i det milieu med weekendsaftenerne til fri rådighed. Det var at lægge et større ansvar på mine spinkle skuldre, end de ifølge dem kunne bære. Efter min mening havde de ikke indsigt i de forhold, de udtalte sig om. De burde også om nogen vide, at jeg var og er et ansvarsbevidst og reflekteret menneske, hvorfor noget lignende selvfølgelig aldrig ville ske for mig. Så hvordan lykkedes det at overtale dem? Heldigvis har jeg en faster, som er bosat i Valby, og hun gav mine forældre det løfte, at hun ville føre et passende tilsyn med mig, og jeg lovede at passe på mandfolkene. De gik på den måde nødtvunget med til planen.
Jeg fandt heldigvis hurtigt et hjem på Frederiksberg, hvor jeg kunne leje et skønt lille værelse hos et venligt lærerpar. Her kunne jeg bo billigt til leje, imod at jeg stod for huslige pligter og engang imellem passede parrets to børn; Jørgen og Kirsten. Her bor jeg fortsat. Derudover har jeg fået et udmærket arbejde på tekstilfabrikken Julius Koch på Nørrebrogade. Her arbejder jeg med intern budtjeneste og lettere manuelt kontorarbejde fra kl. 8-16 og lørdag fra kl. 7.30-9.30 for at skaffe de nødvendige penge til husleje samt studierne. Jeg sparer alt, hvad jeg kan, da det koster mig 40 kr. i måneden at betale undervisningshonoraret, og dertil skal jeg betale for bøger og varmepenge. Jeg har allerede brugt mange penge på at indkøbe bøger til dansk, engelsk, tysk, latin, fransk, historie, oldtidskundskab og naturfag.
Til daglig står jeg ofte op omkring kl. 5 for at læse lektier, inden jeg vækker børnene og sørger for morgenmad. Barnepigen ankommer omkring kl. 7.30, hvorefter jeg cykler til arbejde. Efter arbejde læser jeg enten på biblioteket eller på mit værelse frem til undervisningens start mellem kl. 18.20-19. De sidste lektier forbereder jeg sent om aftenen på værelset.
Den travle hverdag har skabt et behov for et frirum til at reflektere over alt det, der sker omkring mig. Det forum, jeg her skriver på, er mit lille frirum, hvor jeg vil forsøge at samle nogle af alle de indtryk, jeg har fået.
