Siden jeg skrev sidst, har jeg haft fødselsdag. Det var i tirsdags, og da fødselsdagen lå på en hverdag, havde jeg ikke planlagt det store. Jeg mødtes dog med Inge på kaffebar efter arbejde, hvor vi hyggede os mægtigt, inden jeg skulle afsted til undervisning. Jeg modtog også fødselsdagskort fra mine forældre, søskende og bedsteforældre, og jeg mærkede et stik af savn til dem. Hvor jeg dog glæder mig til at se dem alle i sommerferien.

I går havde vi på studenterkurset vores sidste kursusgang inden læseferien, og da jeg kom hjem fra latin, blev jeg glædeligt overrasket af familien Nielsen, som præsenterede et fornemt fødselsdagsbord med alt, hvad hjertet kunne begære af hjemmebagte boller, kakao, kaffe og lagkage. Jørgen og Kirsten havde fremstillet de sødeste tegninger til mig, og lærerparret forærede mig et fint sølvarmbåndsur som tak for hjælpen. Det var utrolig betænksomt af dem, og jeg var meget berørt over situationen. 

Nu har jeg så fået læseferie, og for ikke at blive for overvældet over eksamen havde jeg tidligere i dag aftalt med Inge at mødes til en gåtur. Vi gik en tur ved Kastellet, hvor der var så skøn en forårstemning med fuglefløjt og glade mennesker på søndagsudflugt. 

Vi talte på gåturen en del om hende og Jens, og så spurgte hun ind til situationen med Svend forrige lørdag, hvor jeg havde afvist hans tilnærmelser. Hun sagde, at jeg skulle passe på ikke at sammenligne alle mænd med min ungdomskæreste Niels (som jeg også blev forlovet med), og at jeg måske havde en tendens til kun at huske alle de gode sider ved ham. Selvom Inges ord sårede mig, vidste jeg også, at hun formentlig havde ret. Det er nu over tre år siden, at vi brød forlovelsen, og jeg har bestemt ikke lyst til at hænge fast i fortiden og lade det hindre mig i at leve livet nu og her. Efter jeg kom hjem fra gåturen, havde jeg svært ved at give slip på disse tanker, og da jeg alligevel ikke kunne holde fokus på eksamenslæsningen, fandt jeg mine gamle dagbøger frem. I et af de første uddrag med Niels står der bl.a.:

Søndag d. 17. december 1950

Jeg får lyst til at fortælle noget om, hvordan tiden er gået for mig i den sidste tid. Jeg tror, jeg vil begynde med noget, der skete for to uger siden, hvor Inge, Margrethe, Tulle og jeg skulle ind på hotellet. Jeg vidste, at Niels også ville være der, og jeg så meget frem til at se ham igen. Vi dansede en del sammen, og senere tog Margrethe og jeg med ham og hans kammerater ind på en danserestaurant i Herning. Niels kørte mig efterfølgende hjem, og vi talte længe sammen om bl.a. fremtiden, om vores drømme. Margrethe havde dagen efter truffet Niels, da han besøgte hendes bror. Efter sigende skulle han have snakket meget om mig, og Margrethe var kommet til at nævne, at jeg vist også var interesseret i ham. Hun røbede senere overfor mig, at Niels havde fået min adresse, så han kunne skrive til mig fra Horsens, hvor han læser til ingeniør. Nogle dage efter modtog jeg et sødt brev fra ham, og det var slet ikke påtrængende på nogle måder. Derefter skrev jeg et brev som svar til ham, og vi snakkede sammen i telefon, hvor vi meget hurtigt kom på talefod med hinanden. I denne weekend er han i Vildbjerg, og vi mødtes i går aftes, hvor vi var i biografen. Han fulgte mig derefter hjem, og vi talte sammen længe…

Det var kun starten på det hele. Idet jeg bladrede videre i dagbøgerne, kunne jeg mærke, at jeg blev irriteret på mig selv, for jeg havde skrevet om Niels side op og side ned, alt handlede om ham. Jeg magtede ikke at læse mere om det, for det gjorde mig bare trist til mode. Jeg var så forelsket i Niels, at jeg var ved at opgive vigtige dele af mine drømme. Jeg overvejede at droppe en længerevarende uddannelse, så vi kunne blive hurtigere gift og stifte familie. Så ville jeg måske i dag have boet i et hus i midtjylland og været fuldtidshusmoder med et barn på armen og én mere på vej. Det er mærkeligt, hvordan livet går. Havde Niels og jeg ikke brudt op, havde jeg ikke siddet her i en lejlighed på Frederiksberg og lidt forsinket kommet igang med at tage en studentereksamen.

Dagbogslæsningen har dog haft den positive effekt, at jeg nu rent faktisk har lyst til at påbegynde min eksamenslæsning. Jeg skal kun afslutte Geografi i år, og jeg har fundet alle bøgerne frem; ‘Geografi med naturlære’, ‘Klima og plantebælter’, ‘Erhvervsgeografi’, ‘Geologi for gymnasiet’, ‘Atlas’ m.fl. Jeg har læst hele pensum og nedfældet utallige noter til hver kursusgang, så nu skal jeg blot terpe og memorere det hele. Jeg må hellere komme i gang.

Godaften!